4021 er en kompakt version af 4011, som er en af de mest kendte referencemikrofoner i verden. Den har opnået sin status takket være den præcise og detaljerede gengivelse samt ekstremt høje lydtrykhåndtering.
Anvender præcis samme mikrofonkapsel som 4011, men adskiller sig ved at have et meget kort hus med en ultra lille FET tykfilmforforstærker i. Det kompakte design gør 4021 til den ultimative mikrofon til instrumentmontering eller til usynlige faste monteringer i koncertsale m.m.
Når man vil have en kompakt mikrofon med en lang række tilbehør og ikke ønsker at gå på kompromis med lydkvaliteten er 4021 den professionelle lydteknikers og musikers foretrukne valg. Begrænset størrelse - men ubegrænset lydkvalitet!
Typisk høres 4021 på akustisk guitar, flygel, overhead på trommer, toms, percussion, saxofon, violin, cello og kontrabas eller som spot-mikrofoner til symfonisk musik hvor den giver meget ren og ufarvet gengivelse.
DPA 4021 er en transformerfri kondensatormikrofon med nyrekarakteristik. Den udmærker sig ved sin lineære frekvensrespons samt en helt unik evne til at gengive alle lydkilder og reflektioner der rammer mikrofonen off-axis (alle andre vinkler end direkte på membranen) med en enestående naturlighed og realisme.
4021 har sidevendt kabel og fås også i varianter med bagudvendt kabel (4022) og stik (4023).