Overhead på trommer eller close miking af et flygel er 2 af de mest typiske steder at bruge DPA 4011-TL mikrofoner.
3511 er den komplette højkvalitetsløsning skabt til disse opgaver og en lang række andre typer stereooptagelser, hvor den ultimative transparens, detaljering og høje lydtrykhåndtering er et krav.
3511 består af 2 nøje matchede 4011-TL mikorofoner samt diverse monteringstilbehør. En DPA matchning garanterer ensartethed indenfor ±1 dB i både frekvensrespons (40 Hz-20 kHz), egenstøj og følsomhed. Hermed er du sikker på, at de 2 mikrofoner er ens og giver troværdig gengivelse. Vi anbefaler at bruge de medfølgende antivibrationsophæng, som optimalt afkobler mikrofonerne fra vibrationer.
Sættet leveres i en praktisk og solid Samsonite kuffert med specialudskåret skumindlæg og indeholder desuden 2 vindhætter, 2 antivibrationsophæng, 1 stereobom til præcis montering på stativ samt et mellemled til brug ved XY og ORTF stereo set-ups på stereobommen.