3532-SP består af 2 nøje matchede 4041-SP mikrofoner, diverse monteringstilbehør og vindhætter. Sættet er det oplagte valg for stereooptagelser i højeste kvalitet - med mulighed for at tage sættet med sig.
Når detaljering, luft, dynamik, transparens er højeste prioritet er der ingen vej udenom DPA 4041. Ingen anden mikrofon kommer bare i nærheden af den 'hul-igennem' fornemmelse 4041 giver. Og ingen anden stormembran mikrofon kan klare så store lydtryk uden at forvrænge som 4041.
Matchningen af mikrofonerne garanterer ensartethed indenfor 1 dB i frekvensrespons (20 Hz-20 kHz), egenstøj og følsomhed og en maksimal faseforskel på 10° (50 Hz-20 kHz). Hermed er du sikker på, at de 2 mikrofoner er ens og giver troværdig gengivelse.
3532-SP leveres i en praktisk og solid Samsonite kuffert med specialudskåret skumindlæg og indeholder den geniale DPA stereobom til præcis AB stereomontering på ét mikrofonstativ.
4041 er et modulært system, som giver 3 mulige varianter af mikrofonen. Kapslen kan skrues af forforstærkeren (huset) og man kan til senere opgradering påmontere vore højvolt mikrofonforforsærkere til kombination med DPA mikrofonforstærkeren HMA4000. 4041-SP er transistorudgaven til 48 V Phantom Power, som kan kombineres med din favorit mic amp.
Frekvensresponsen har et blidt og tilsigtet løft i øvre mellemtone/nedre diskant, som er magen til den eftertragtede 4040 guldmikrofon og takket være den høje polarisationsspænding er følsomheden imponerende høj.
4041 giver dig en magisk definition på såvel vokaler som instrumenter og er den bedste livsvarige investering du kan gøre for din kunst og dit virke!